Billeder af Oliver

Oliver var fra starten soed og nem, men vi kunne godt hoere, at han var kommet til verden, men vi var bare saa glade, for det betoed, at han selv kunne traekke vejret uden problemer

Er det mon rart at blive baeret sammen, naar man er to minutter gammel??

Oliver syntes ikke saerlig godt om at blive taget ud af trygheden i Mais mave, men han har klaret det fint.

Mor, far og Oliver er glade og stolte. Oliver er her ca. ti minutter gammel

Oliver vejer 2310 gram og er 46 cm lang, saa han er helt normal af sin stoerrelse og traekker vejret fint selv. Naar han en sjaelden gang skriger, kan vi rigtig hoere hvor kraftfuld han er.

Oliver goeres klar til de foerste doegn paa neonatalafdelingen.

Oliver er meget glad for at sutte paa sin haand - og senere ogsaa paa hans drop

Oliver er plastret til med diverse overvaagningsudstyr, men han har det heldigvis rigtig godt

Oliver skulle have en transfusion med blodplader, saa der er lagt drop med mere - han har det rigtig fint.

Philip og Mikael hygger med Oliver

De store drenge er meget stolte over at vaere blevet storebroedre, og Mai er meget glad, naar alle hendes drenge er omkring hende.

Baade Oliver og Mai kaemper for at komme i gang med amningen, selv om det er lidt svaert for ham - det kraever mange kraefter

Begge drenge er meget glade for Oliver. Soendag sad Andreas og Mikael mere end en time med Oliver og de maalte hans temperatur og skiftede hans ble. Andreas kan daarligt vente til Oliver kommer hjem.

Andreas og Philip kan naermest slaas om at vaere sammen med Oliver, men her ser de begge ud til at vaere glade for at vaere sammen med baade Oliver og Mai

Philip er altid meget hurtig til at komme hen til Oliver og ae og kysse ham.

Philip er ogsaa meget glad for Oliver, men han er lidt mere vild end Andreas. Det bedste Philip ved, er dog helt fredeligt - at give Oliver en af de sutter, Mikael har haft med hjem fra Danmark.

Hospitalet inviterede mor og far paa hummer og champagne. Boernene fik pizza, og alle noed vi at vaere sammen paa Mais stue, selv om vi savnede Oliver lidt.

Mandag var lidt haard at komme igennem. Hverdagen skulle saa smaat i gang, og Oliver ville ikke rigtig spise, saa han blev madet gennem sonde. I loebet af eftermiddagen lykkedes det dog Mai at give ham en del mad, saa nu er vi atter optimistiske og haaber snart at have Oliver hjemme. Saadan vil det nok svinge frem og tilbage en tid.

Oliver har faaet konstateret let gulsot, saa han er nu lagt i lys, hvilket er helt ufarligt - han har det i det hele taget godt, men faren fik nu taarer i oejnene alligevel, da han saa Oliver badet i blaat lys med maske, slanger og sonde .

Oliver er meget opmaerksom, naar han er vaagen, og vi glaeder os vildt til vi faar ham hjem, og lidt oftere ser ham vaagen.

Umiddelbart efter dette billede blev taget, ville sygeplejersken fjerne sonde, drop lys med mere, saa Oliver skal klare sig helt uden tekniske hjaelpemidler - JUHUU

Torsdag blev Oliver udskrevet. Her slanger han sig i Mais seng paa Ronald McDonald huset i New Brunswick inden hjemtur til Princeton

De sidste to naetter boede Mai paa Ronald McDonald huset i New Brunswick for at vaere taet paa Oliver indtil ogsaa han blev udskrevet. Det var et rigtig dejligt sted - ogsaa for de to store drenge, naar de var paa besoeg.

Saadan ser Oliver ud i sin autostol. Den er testet og er sikker for ham, men han ser lidt lille ud.

Her er hele familien kommet hjem - DEJLIGT

Her er Oliver i sit eget toej efter at vaere blevet skiftet for foerste gang paa Caleb Lane

Er han ikke soed???

Begge de store drenge er meget engagerede og interesserede i Oliver. Bleskift er Philip dog noget mere interesseret i end Andreas

Oliver spiser nu rigtig fint og er begyndt at tage (lidt) paa

Andreas er meget glad for Oliver, og det er superdejligt, naar Oliver kommer ind og siger godnat

Philip er meget glad for Oliver og bliver helt salig, naar Oliver kommer ind og siger godnat

Naar Oliver og Andreas ligger ved siden af hinanden, ser man rigtig hvor stor forskellen i stoerrelse er

JUHUU - her er jeg

Oliver var fra starten soed og nem, men vi kunne godt hoere, at han var kommet til verden, men vi var bare saa glade, for det betoed, at han selv kunne traekke vejret uden problemer